Morgensol, Gershøj. Foto: Annemarie Krarup Gallen: Kalevala, det finske epos Annemarie fortæller, Sejerøfestivalen. Foto: Torben Dragsby Annemarie fortæller, Fredeiksberg HF
       
Forårsfjord, Gershøj. Foto: Annemarie Annemarie fortæller, Sejerøfestivalen. Foto: Torben Dragsby Publikum i cirkusteltet, Sejerø. Foto: Torben Dragsby Ib lytter i teltet, Sejerfestival. Foto: Torben Dragsby
       
 

Fortællinger

 

Glæde, latter, liv og lyst. Sort uheld, skæbne, kamp og dyst:
Mine historier har mange farver, former, toner og lyde

SKATTEGRAVEREN - Jagten på de glemte kildevæld. Historien om Evald Tang Kristensen, som var verdens største indsamler af eventyr og viser. Manden der gennemvandrede den jyske hede i sne, frost, brændende sol, silende regn og samlede ord og toner overleveret gennem tiderne. Et stykke overset dansk kulturhistorie. Fortalt med forrygende eventyr og lystige viser.

Historier fra den nordiske mytologi:

  • Hvorfor gik Thor i kvindetøj?
  • Hvordan scorede Frej den jættekvinde, han ville have?
  • Hvordan kan man være et foster i 700 år og svømme i 50 år? Det gør helten Väinämöinen i Kalevala.

Fortælleforestillinger

  • Ild og mjød i gudernes verden
    – Prometheus lænket til en klippe
    – En virkelig irriterende ørn, som hver dag æder hans lever
    – Hvordan klarer han 700 år på den måde?
    En ildsprudende og musikalsk historie om dengang Prometheus brændte nallerne på gudernes ild, som han stjal en lille bitte glød af og gav til menneskene.
    Samtidig brugte de græske guders nordiske fætre og kusiner en helt anden strategi for guddommelig oplysning af folket: Nemlig mjød. For voksne og unge.
  • Vær med til at synge verden frem. Nordiske skabelsesmyter med sange og instrumenter. Lyt til koen, jætten og guden, – jorden, havet og himlen – og hør hvordan de alle sammen opførte sig i den allerførste begyndelse. Fortælling for børn.
  • Pjaltehætte er en modig eventyrtøs, som IKKE gør det, hendes mor og far synes er passende for en pige. Til gengæld elsker Pjaltehættes smukke søster og Pjaltehætte at tage på eventyr sammen – især når der kommer et kalvehoved i vejen. Syng med på eventyrets sange. Fortælling for børn.
  • Eventyrlige kvinder, fortalt med tunge i skarp sovs: Hvordan kan det være at man skal sove i 100 år eller iføre sig (meget små) glassko for at score en mand? Eller er alle eventyr sådan? Og hvad med den virkelige verden?
    Sjov, aktuelt og med kant – for voksne og unge
  • Fortællinger fra 1001 nats eventyr:
    Historien om ærkegavtyven Dalia den Drevne og hendes datter Zeinab den Lumskes snedige spil for at opnå anerkendelse og sikre sig lykken hos kalifen af Bagdad. Dalia og Zeinab narrede det meste af Bagdad med deres slyngelstreger.
    Og hvad mon der skete for Dalia og hendes datter, efter de havde fået både æseldriveren, farveren, Plage-Hassan og mange flere på nakken? En sjov og anderledes fortælleforestilling med sang og musik for børn fra 7 år og voksne.
  • Uartige historier fra 1001 nats eventyr. For voksne livsnydere:
    Der er netop udkommet en bemærkelsesværdig ny og pragtfuld oversættelse af de gamle arabiske fortællinger som den kloge Sheherazade fortalte for at overleve, - og der er ikke stukket noget under stolen! Alle de skamløse historier der ikke kunne oversættes fra arabisk til det bonerte europæiske publikum i forrige årtusinde er nu tilgængelige. Og hvilke historier! Saftige og lækre - lige til at lukke ud af fortællermunden som gylden honning. Glæd jer!
 
  • JEG VILLE FREM. En historie om Danmarks første kvindelige møbelsnedker; min tante Sophy.

  • Huldurfolk og troldkællinger. Fortællinger fra Island, landet af ild, is og aske.
    Naturens og landskabets indflydelse på den Islandske hverdag har alle dage været en voldsom kendsgerning.
    Bjerge, klipper og hav er befolket af et utal af væsner, og man kan  stadig i dag finde på at ændre en vejføring, hvis det forlanges af
    det skjulte folk, huldurfolket.
  • Musikdyrene. En historie for børn skrevet og malet af Røskvas oldemor, fortalt, sunget og sat i musik af Røskvas mormor og fortalt for Røskva og alle andre små børn.
  • Selma Lagerlöfs historier er vedkommende, evigt aktuelle og bevæger sig ofte i de dybere arketypiske lag. Selmas historier kan enten være for voksne eller børn.
  • Bibelen: De store fortællinger. For voksne og unge, men også for børn fra 3-4 år - med musik, sang og bevægelser der inddrager børnene i historien:
    Påskefortællingen for børn og unge
    Patriarkerne fra Abrahams rejse til Josef i Egypten for børn
    David og Goliat. Hvordan man kan klare en kæmpe, hvis man tror på sagen.
    – Jonas og den store fisk. Kan man blive spyttet ud, hvis man synger højt nok?
  • Det store finske nationalepos KALEVALA fortalt med dundrende sang og storskrydende helte
  • Afrikanske dyr og deres fjollerier. For børn fra omkring 3 op til 12. Også med musik
  • Fortælleværksteder for børn. Se nærmere på www.musikhistorier.dk
  • Veldrejede og hjemmerørte selvsmurte skrøner - ridende i luften og sejlende på vandet mellem himmel og jord. For eksempel:

    - Hvad er der med svenskere og alt godt fra havet? (om en sur svensk tante og hendes mærkværdige forhold til fisk)
    - Min tante Sophy - Danmarks første kvindelige møbelsnedker

Lyt til:

Nye og gamle historier fra det levede liv.
Eller bestil den historie, du ønsker, og jeg snedkererer fortællingen til dit formål.

Vedkommende fortællinger for unge har jeg mange års erfaring med fra min undervisning i gymnasieskolen.

For børn fortæller jeg eventyr og myter fra mange egne af verden, hjemmerørte historier, flabede fortællinger om frække unger og irriterende voksne.

For små børn fra 1 år laver jeg musikalske fortælleværksteder med instrumenter, sang og bevægelse.

Sang og musik indgår ofte i fortællingerne.

Kommende og afholdte arrangementer: se lige nu og kalender


Gallen: Kalevala, det finske epos