Fortælling i kirken, Sejerø. Foto: Torben Dragsby Henry Larsen fortæller i kulturhuset, Sejerø. Foto: Torben Dragsby Kage og kaffe i missionshuset
       
 Katrine Faber fortæller i kulturhuset, Sejerø. Foto: Torben Dragsby Publikum i kirken, Sejerø. Foto: Torben Dragsby Publikum i kirken, Sejerø. Foto: Torben Dragsby
       

 

Fortællinger i kirken


 

Sammen med forskellige musikere, skaber jeg fortælleforestillinger fulde af musik.
Salmer i nye arrangementer illustrerer fortællinger af blandt andet Selma Lagerlöf. Læs mere her

Konfirmander og minikonfirmander kan få en anderledes oplevelse af Bibelens fortællinger med historiefortælling, musik og sang. Jeg inddrager konfirmanderne i fortællingens musik, men historiernes billeder trylles frem på indersiden af hovederne af tilhørerne selv - i et samspil med fortælleren og historiens egen kraft.

Børnekirken er et oplagt sted at høre fortælling med musik. Forældre og børn kan sammen opleve bibelens fortællinger på en ny måde og bagefter have masser af inspiration til samtalen om de gamle historier.

Workshop og fortælling med konfirmander eller minikonfirmander

Jesus var historiefortæller. Viden og visdom formuleret i fortællinger og lignelser, blev formidlet gennem mundtlig historiefortælling.

Jeg tilbyder fortælling og fortælleworkshop som et element i konfirmationsforberedelsen eller for minikonfirmander.

Ved selv at fortælle historier og på egen krop erkende, hvordan man kan forstå og formidle et budskab gennem mundtlig fortælling, kan der opnås en anderledes viden: En helt konkret fysisk og følelsesmæssig oplevelse og indlevelse, som arbejdet med fortællingen af en historie kan give. 

 

Plejehjem, skoler, læseklubber, sogneeftermiddage - landets præster er i høj grad med til at formidle kulturelle tilbud rundt om i landet. Se evt. på mine referencer

Jeg har fornøjelsen af at ind i mellem være et af disse tilbud.
Historiefortælling er en ældgammel formidlingsform, som i dag er ved at blive moderne igen. Og med god grund. For nærværet og intensiteten som kan opstå i samspillet mellem tilhørere, fortæller og fortælling, skaber ofte noget der er meget større end de tre elementer hver for sig.

Noget som hverken teater, film eller litteratur kan: Unikke billeder, skabt i den enkeltes fantasi, men i en fælles, kollektiv oplevelse, et samspil med andre, der ler, græder og føler med helte, skurke og ganske almindelige hverdagsmennesker i fortællingens landskab.